At besøge Elsted –Lystrup Frimærkeklub er som at træde ind i en tidslomme.  
Hvert frimærke bærer på sin egen historie, og her bliver historierne fortalt.   
 
Af Frederikke Gundlund Nielsen 
 
Ding, ding, ding. Det er lyden af en stor guldklokke, der svinges fra side til side i selskabslokalet bag de røde mursten i Elsted-Lystrup Beboerhus.  
Lyden lægger en dæmper på hyggesnakken. Stilheden indfinder sig ved de lyse træborde, og formand Henning Pedersen byder velkommen til endnu et møde i Elsted-Lystrup Frimærkeklub.  

Klubben blev stiftet i 1981, og hver tirsdag aften i vinterhalvåret mødes de 22 medlemmer for at sælge, købe og bytte sig til nye frimærker til samlingen.  
Her er der altid kaffe på kanden og en at dele historier med, og selvom medlemstallet er dalet en smule i løbet af årene, er interessen hos medlemmerne stadig høj.  

Elsted-Lystrup Frimærkeklubs formand, Henning Pedersen, har samlet på frimærker og andet posthistorie i 65 år. Han har dedikeret 25 kvadratmeter af sin bolig i Trige, vest for Lystrup, til sine 450 album, og har efter eget udsagn breve “fra dengang Napoleon gik her på Jorden.” 

“Jeg samler også på luftpost. Førsteflyvninger. Jamen, der er ingen grænser. Og særkuverter. Og hvis der er en eller anden udstilling i en by, så har de brugt et specielt stempel. Dem samler jeg også på,” siger han .

For ham er det de historier, brevene og frimærkerne fortæller, der gør dem interessante. 

“Man siger, at et postfrisk frimærke, det siger ingenting. Stemplet, det snakker. Men brevet, det fortæller historier.” 

Et postfrisk frimærke er et ubrugt frimærke i original stand og uden stempel.  

Selvom den nye postlov, der trådte i kraft d. 1. januar 2024, har gjort de fleste frimærker ugyldige, er de for Henning Pedersen dog stadig værd at samle på.  

“Jeg har da en postfrisk-samling. Man skal ikke regne med, det er noget værd, men det tænker jeg heller ikke på, for jeg kommer aldrig til at sælge dem. Det er ligesom med gamle biler. De er mest værd for én selv,” siger han. 

En snak? Det får man, hvis man vil 
For et af Elsted-Lystrup Frimærkeklubs medlemmer Bent Nielsen på 70 år er det ikke kun historierne, der fænger. I livets op- og nedture er det for ham stimulerende at studere de små mærker. Her kan han fokusere på noget andet, og stressen forsvinder.  
Det er der mere tid til nu, for Bent Nielsen er kommet i klubben, siden han for ti år siden gik på pension.  

“Og som pensionist; hva’ faen skal man give sig til? Jamen, så kan man møde nogen, der også samler på frimærker,” siger han. 

Og møde nogen, det kan man, for her er det ikke kun de små firkantede stykker papir, der bliver samlet på. Her er samværet og de gode snakke mindst lige så vigtigt, og over kaffen og mazarintærten bliver der vendt både stort og småt og udvekslet historier. 

“Der er nogen her, der ikke køber et eneste frimærke. Det er kun for det sociale, de kommer. Og for at få noget snak. Og det får man, hvis man vil,” siger formand Henning Pedersen. 

Medlemmerne kender hinanden godt, for flere af dem er kommet i klubben i mange år, og ifølge Henning Pedersen betyder det sociale alt. 

“Nu er der en, der er syg. Så ringer man til ham og spørger; ‘hvordan går det’? Vi tager os meget af hinanden. Det synes jeg, er vigtigt” 

Fremtid for frimærker?  
Medlemmerne af Elsted-Lystrup Frimærkeklub befinder sig i deres bedste alder. Ifølge formand Henning Pedersen er alle mellem 60-90 år, og det skaber en smule bekymring for interessens fremtid. Begejstringen for frimærker hos den yngre generation kan nemlig være svær at spotte. Blandt andet for Henning Pedersen hvis børn, ifølge ham, slet ikke er interesseret i frimærker. 

Ifølge Dansk Filatelist Forbund er interessen dog en af verdens mest udbredte, og der er cirka 4.000 medlemmer og abonnenter spredt ud på omkring 100 klubber rundt omkring i Danmark.  
Og hvis du spørger formand Henning Pedersen, bliver der da også gjort tiltag for at bevare interessen. 

“Der bliver lavet mange udstillinger, og nu kommer der snart en stor udstilling i København. Der er rigtig, rigtig, rigtig mange, som samler på frimærker,” siger han. 

Og ifølge ham bliver man aldrig færdig med at samle, så de små papirfirkanter kommer altså nok ikke til at samle støv i skufferne helt endnu.